Alaskan-Beauty

 

 Start ] [ Alaskan-Beauty ] Nyheder ] Gæstebog ] Vores hunde ] Hvalpe ] Links ]

Kennel Alaskan Beauty består af 2 voksne, Thomas og Susanne, 2 børn, Michelle og Josephine samt vores 2 mutter Jamie og Cash.

Vi startede med mutter i 1996. Vi fik vores første hund fra Kennel Porcupine’s v. Marianne Schlüter, Strellev, Ølgod. Da vi først fandt ud af, at det skulle være en malamute vi skulle have, ja så gik den store ”skattejagt”. Vi startede med at ringe til Dansk Kennel Klub. Der fik vi af vide, at vi skulle kontakte racerepræsentanten, der på daværende tidspunkt hed Joan Bak, Klitmøller. Vi kontaktede Joan, og fik af vide, at hun skulle have parret, og at hun syntes, at vi skulle komme op og se hundene, inden vi bestemte os for racen.

Vi kørte til Klitmøller og blev modtaget af nogle utrolig flinke mennesker, Joan og Finn og af deres dejlige hunde. Vi må nok indrømme, at det var Kaloo der gjorde det største indtryk på os. Han havde så megen personlighed og udstråling. Joan fortalte os, at han ikke var specielt vild med mænd, og det kom da også til tydelig udtryk, da han kun ville hilse på mig, og ikke på ThomasJ

Vi fik en rigtig god snak og fandt ud af mange ting om ”mutten”. Desværre viste det sig, at tæven gik tom, men Joan var hurtig og ringede og sagde, at hun havde hørt, at Kennel Porcupine’s i Ølgod skulle parre, så vi ringede straks derned.

Vi blev hos Marianne mødt med åbne arme og en masse oplysninger. Vi kørte derned for, at se tæven Tah-Kee-Nah. Hun var en utrolig dejlig og imødekommende tæve og ville MEGET gerne snakke. Hvilket jo faktisk er ret typisk for ”mutten”.

Vi var dernede 3-4 gange inden hvalpene blev født. Da vi skulle vælge, valgte vi en fræk mørk lille han. Han blev døbt Balto, efter den slædehund, der i 1925 sammen med sit hold og musher var med til at redde byen Nome i alaska fra en epidemi af difteri. Han var et unikum.

Der var gange hvor vi tænkte ”hvad er det da, vi har fået ind i vores hus”J. Men med uundværlig assistance og hjælp fra Marianne, fandt vi ud af, at en malamute skal have en kærlig men konsekvent opdragelse. Vores anden mut fik vi ligeledes fra Marianne. Det var Aika. En utrolig dejlig og venlig mut. At se hende ligge på gulvet med børn kravlende op over sig, det var altid en fornøjelse. Vores 2 første hunde blev begge 8 år. Balto blev i 2003 aflivet da han havde spist noget træ, som havde lavet hul på hans tarmsystem, hvorefter det var flydt ud i bughulen og havde lavet betændelse i det hele. Det var utrolig hårdt, at skulle sige farvel til sin første hund. Vi havde jo selv regnet med, at han skulle blive gammel og grå, men sådan gik det desværre ikke. Ca. 1 år efter måtte vi aflive Aika. Hun havde været syg i nogen tid og havde fået fjernet livmoderen. Jeg kom hjem en dag, hvor hun ikke kunne rejse sig eller overhovedet gå. Jeg kørte til dyrlægen med hende, og vi fik af vide, at der var noget helt galt med den nederste del af hendes rygsøjle. Efter flere undersøgelser, viste det sig, at der ikke var noget at gøre. Det var så utrolig hårdt, at miste sine hunde med kun 1 år imellem. Vi har nu 2 andre mutter.

Cash som også er fra Marianne og så Jamie som kommer fra Kennel Team Malamute v. Birgit Hinrichsen.  

Vores hunde er familiehunde. Det er hunde, som skal indgå i en familie, hvor der kommer mange mennesker, voksne som børn. Det ligger os derfor meget på sinde, at de skal være venlige og nemme at omgået. Størrer ”skødehunde” findes næppeJ.